International patentansøgning sender Environment for Learning ud på det europæiske marked.
Inventaret i de europæiske skoler skal ind i det 21. århundrede, lyder visionen i Environment for Learning. I samarbejde med Kanved Patent Consulting har virksomheden indsendt en international patentansøgning på et unikt produkt, og indtil videre ser det lovende ud for den innovation møbeldesigner.
– Idéen er, at vi skal have meget få varenumre på hylderne, som kan genbruges igen og igen i forskellige møbelkonstellationer i klasseværelset med modulopbygning. Lidt ligesom legoklodser bare i større format, forklarer Lars Engeborg, der er stifter og direktør i Environment for Learning.
Sammen med Nicolai Kanved, der er indehaver af Kanved Patent Consulting, har den lille iværksættervirksomhed indsendt en international patentansøgning på deres unikke møbelkoncept, og lige nu venter Lars Engeborg på tilbagemelding fra myndighederne. Indtil videre er han dog glad og fortrøstningsfuld, for de foreløbige tilbagemeldinger fra myndigheden tyder på, at konceptet er patenterbart.
– Vi har fået meget positive tilbagemeldinger fra patentmyndigheden på nyhed og opfindelseshøjde. Ofte er der indvendinger fra myndigheden i forhold til, hvad der allerede er kendt. Helt ekstraordinært tyder det på, at patentansøgningen glider glat igennem hos myndigheden, siger Lars Engeborg.
Lars er glad for Kanved Patent Consultings arbejde i processen, og det har været vigtigt for ham, at Kanved er så selvkørende og dygtig til sit arbejde, så han ikke skulle bruge sin tid på arbejdet med patentet, men har kunnet fokusere på at skaffe kunder.
– Jeg har valgt Nicolai til at repræsentere virksomheden og hjælpe med patentansøgningen. Det arbejde ligger i hans hænder, og jeg har følt mig tryg hele vejen med ham ved roret. Jeg kan koncentrere mig om det, jeg har forstand på, og så laver Kanved det, som de er gode til, lyder det fra Lars Engeborg.
– Efter jeg orienterede Nicolai om produktet, hvad vi laver, og hvordan vi producerer, så var han hjulpet godt på vej til at få patentansøgningen udover rampen. Efter de indledende møder har han kørt processen. Det har været en meget lille belastning for os som virksomhed.
"Jeg har valgt Nicolai til at repræsentere virksomheden og hjælpe med patentansøgningen. Det arbejde ligger i hans hænder, og jeg har følt mig tryg hele vejen med ham ved roret. Jeg kan koncentrere mig om det, jeg har forstand på, og så laver Kanved det, som de er gode til."
Lars Engeborg ser mange muligheder for, hvad patentet kan bruges til fremadrettet, hvis det går igennem. Han overvejer, om det skal sælges, hvis det bliver mange penge værd, om han skal finde partnere eller en virksomhed, der kan producere for ham. Men lige nu, hvor han venter på den endelige godkendelse, bruger han det til promovering af produktet.
– Jeg bruger det i markedsføringen, men ikke i stor stil, fordi jeg netop ikke har et patent endnu. Men jeg skriver “patent pending” på min hjemmeside og viser potentielle konkurrenter, at jeg har en ansøgning ude.
Stifter og direktør Lars Engeborg giver dig et overblik over, hvorfor han og Environment for Learning har valgt at samarbejde med Kanved Patent Consulting.
Kanved Patent Consulting arbejder for Environment for Learning med:
Historien om Environment for Learning er forholdvis ny, men den har mange tråde tilbage i tiden, hvor ejerne længe har arbejdet med innovation, pædagogik og udviklingen af skolemøbler og læringsrum.
Environment for Learning sælger stort set ikke traditionelle skolemøbler, fordi de er på en fælles mission. De arbejder på at udbrede læringsmøbler, som børn, lærere, pædagoger og skoleledere ikke endnu kender værdien af. Det kræver en særlig innovativ tilgang og fleksibilitet.
Del siden:
Del siden:
Kanved Patent Consulting er et full-service patentbureau specialiseret i teknisk, juridisk og strategisk rådgivning inden for patenter og industriel design. Vi har kapaciteten, erfaringen og den nødvendige viden til at rådgive dig om immaterielle aktiver lige fra patenter og brugsmodeller til ophavsret, licenser og beskyttelse af forretningshemmeligheder. Sammen omsætter vi dine idéer til succesrige forretninger.
Kanved Patent Consulting ApS
Advice House
Lysholt Allé 10
7100 Vejle
Denmark
Tlf: +45 70 70 70 28
Email: info@kanved.com
Reg. no. 38 98 17 65