Environment for Learning

International patentansøgning sender Environment for Learning ud på det europæiske marked.

Inventaret i de europæiske skoler skal ind i det 21. århundrede, lyder visionen i Environment for Learning. I samarbejde med Kanved Patent Consulting har virksomheden indsendt en international patentansøgning på et unikt produkt, og indtil videre ser det lovende ud for den innovation møbeldesigner.

– Idéen er, at vi skal have meget få varenumre på hylderne, som kan genbruges igen og igen i forskellige møbelkonstellationer i klasseværelset med modulopbygning. Lidt ligesom legoklodser bare i større format, forklarer Lars Engeborg, der er stifter og direktør i Environment for Learning.

Sammen med Nicolai Kanved, der er indehaver af Kanved Patent Consulting, har den lille iværksættervirksomhed indsendt en international patentansøgning på deres unikke møbelkoncept, og lige nu venter Lars Engeborg på tilbagemelding fra myndighederne. Indtil videre er han dog glad og fortrøstningsfuld, for de foreløbige tilbagemeldinger fra myndigheden tyder på, at konceptet er patenterbart.

– Vi har fået meget positive tilbagemeldinger fra patentmyndigheden på nyhed og opfindelseshøjde. Ofte er der indvendinger fra myndigheden i forhold til, hvad der allerede er kendt. Helt ekstraordinært tyder det på, at patentansøgningen glider glat igennem hos myndigheden, siger Lars Engeborg.

Kanved fik patentansøgning udover rampen

Lars er glad for Kanved Patent Consultings arbejde i processen, og det har været vigtigt for ham, at Kanved er så selvkørende og dygtig til sit arbejde, så han ikke skulle bruge sin tid på arbejdet med patentet, men har kunnet fokusere på at skaffe kunder.

– Jeg har valgt Nicolai til at repræsentere virksomheden og hjælpe med patentansøgningen. Det arbejde ligger i hans hænder, og jeg har følt mig tryg hele vejen med ham ved roret. Jeg kan koncentrere mig om det, jeg har forstand på, og så laver Kanved det, som de er gode til, lyder det fra Lars Engeborg.

– Efter jeg orienterede Nicolai om produktet, hvad vi laver, og hvordan vi producerer, så var han hjulpet godt på vej til at få patentansøgningen udover rampen. Efter de indledende møder har han kørt processen. Det har været en meget lille belastning for os som virksomhed.

"Jeg har valgt Nicolai til at repræsentere virksomheden og hjælpe med patentansøgningen. Det arbejde ligger i hans hænder, og jeg har følt mig tryg hele vejen med ham ved roret. Jeg kan koncentrere mig om det, jeg har forstand på, og så laver Kanved det, som de er gode til."

Lars Engeborg, stifter og direktør i Environment for Learning

Mulighed for markedsføring

Lars Engeborg ser mange muligheder for, hvad patentet kan bruges til fremadrettet, hvis det går igennem. Han overvejer, om det skal sælges, hvis det bliver mange penge værd, om han skal finde partnere eller en virksomhed, der kan producere for ham. Men lige nu, hvor han venter på den endelige godkendelse, bruger han det til promovering af produktet.

– Jeg bruger det i markedsføringen, men ikke i stor stil, fordi jeg netop ikke har et patent endnu. Men jeg skriver “patent pending” på min hjemmeside og viser potentielle konkurrenter, at jeg har en ansøgning ude.

HVORFOR HAR ENVIRONMENT FOR LEARNING VALGT OS?

Stifter og direktør Lars Engeborg giver dig et overblik over, hvorfor han og Environment for Learning har valgt at samarbejde med Kanved Patent Consulting.

  1. Nicolai har forstand på det, han laver
  2. Han har været god til at informere om mellemregningerne på en forståelig måde
  3. Vi har følt os trygge hele vejen igennem
  4. Han forstod hurtigt produktet og kørte processen derfra
  5. Han har internationale samarbejdspartnere og er global i sin tilgang til patenter

Hvilke opgaver løser vi?

Kanved Patent Consulting arbejder for Environment for Learning med:

  • Udarbejdelse af patentansøgninger med globalt sigte
  • Procedering af patentansøgninger internationalt
  • International patentansøgning

Fakta om Environment for Learning

Historien om Environment for Learning er forholdvis ny, men den har mange tråde tilbage i tiden, hvor ejerne længe har arbejdet med innovation, pædagogik og udviklingen af skolemøbler og læringsrum.

Environment for Learning sælger stort set ikke traditionelle skolemøbler, fordi de er på en fælles mission. De arbejder på at udbrede læringsmøbler, som børn, lærere, pædagoger og skoleledere ikke endnu kender værdien af. Det kræver en særlig innovativ tilgang og fleksibilitet.

Læs mere om Environment for Learning

Kontakt

Nicolai Kanved

European Patent Attorney

Del siden:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

Kontakt os

Bliv ringet op

Denne hjemmeside anvender cookies. Du accepterer dette ved at klikke OK eller gå videre.