- Kundecase ·
Forhandling og konfliktløsning er oftest vejen til den bedste løsning, når du oplever, at din virksomheds rettigheder krænkes, eller hvis du i din virksomhed bliver mødt med påstande om krænkelser.
I Kanved Patent Consulting har vi stor erfaring med håndhævelse og ugyldiggørelse af patenter. Vi har erfaring fra et stort antal indsigelser og appeller hos den Europæiske Patentmyndighed og fra en række civile retssager i ind- og udland. Det kan være nødvendigt at tage administrative og retlige skridt for at sikre din forretning. Men i mange tilfælde kan en forhandling være fordelagtig. Eksempelvis i forbindelse med licensforhandlinger.
Vi arbejder med konfliktløsning inden for:
Loven er meget klar: Det er strafbart at krænke andres patent- og varemærkerettigheder – også selvom du slet ikke vidste, at patentet eller varemærket eksisterede. I Kanved Patent Consulting kan vi med en freedom to operate analyse undersøge, om der findes patentrettigheder, der dominerer jeres produkt eller aktiviteter.
Viser det sig, at I krænker en andens patent, hjælper vi jer gennem konfliktløsning og forhandling med at finde en vej frem. Vi kan forsøge at ugyldiggøre rettigheden, anmode om en licens til at udnytte patentet eller ændre dit produkt, så det falder uden for patentbeskyttelsen.
Oplever du, at dit patent bliver krænket? I Kanved Patent Consulting hjælper vi dig med at fastslå, om din konkurrents aktiviteter falder inden for patentets beskyttelse.
Bliver dit patent krænket, forlanger vi, at de krænkende aktiviteter indstilles. Alternativt tilbyder vi en licensaftale, hvor konkurrenten får tilladelse til at bruge den patenterede opfindelse inden for de tekniske og geografiske områder, som du ønsker. Vi forsøger altid at løse konflikter gennem forhandling, men vi tager naturligvis administrative og retlige tiltag, når det er nødvendigt.
Indledende møde vedrørende faktuelle forhold
Etablering af dokumentation
Plan for aktion i forhold til konflikt
Aktion på konflikt
Del siden:
Del siden:
Kanved Patent Consulting er et full-service patentbureau specialiseret i teknisk, juridisk og strategisk rådgivning inden for patenter og industriel design. Vi har kapaciteten, erfaringen og den nødvendige viden til at rådgive dig om immaterielle aktiver lige fra patenter og brugsmodeller til ophavsret, licenser og beskyttelse af forretningshemmeligheder. Sammen omsætter vi dine idéer til succesrige forretninger.
Kanved Patent Consulting ApS
Advice House
Lysholt Allé 10
7100 Vejle
Denmark
Tlf: +45 70 70 70 28
Email: info@kanved.com
Reg. no. 38 98 17 65