Pescatech

Pescatech slås for sine patentrettigheder med ny energi

Efter at have benyttet andre patentfirmaer valgte Pescatech sidste år at skifte til Kanved Patent Consulting. Her oplever ingeniørfirmaet et mere personligt touch og en specialiseret rådgivning.

Pescatech er verdens førende uafhængige rådgivende ingeniørfirma med speciale inden for fiskeriindustrien. Siden 2008 har de arbejdet med at rådgive adskillige samarbejdspartnere inden for området. De har erfaring med alt inden for fiskeverdenen lige fra modtagelse af fisk til forsendelse af det færdige produkt. Pescatech er et uafhængigt firma i en verden, hvor flere og flere virksomheder konsolideres i færre men større aktører.

– Som uafhængigt firma er det vigtigt for Pescatech, at der er styr på tingene, og at der er klar kommunikation mellem patentbureau og os. Det oplevede vi ikke hos tidligere bureauer, og derfor skiftede vi til Kanved Patent Consulting, forklarer Chris Bjerregaard, der er administrerende direktør og ejer af Pescatech.

– Lige fra første møde med Nicolai Kanved, vidste jeg, at han var mere hands-on, erfaren og direkte end de personer, vi har arbejdet sammen med tidligere fra andre patentfirmaer. Nicolai kommunikerer i et klart og tydeligt sprog. Både på skrift og i tale. Hans rådgivning er til at forstå, selv uden at være patentekspert. Det er vigtigt for kunder som os, siger Chris Bjerregaard.

I bund og grund er det vigtigste, at jeg har oplevet en høj grad af tillid i samspillet med Kanved. Succeserne er selvfølgelig svære at forudsige, men indtil videre har det været meget lettere. Nu kan jeg selv forstå, hvad der bliver sagt, og det er en stor forskel.

Chris Bjerregaard, administrerende direktør og ejer af Pescatech

Kanved Patent Consulting har overtaget alt patentarbejde for Pescatech. Det nuværende fokus er på en ny maskine til udbening af laks. Det har længe været et problem at fjerne nerveben fra friske fisk. Men Pescatech har løst problemet med en ny metode. Gennem avanceret scanningsteknologi, mikrobølger, nøje tempereret vand og bevægelige rotorhoveder gør Pescatech det nu muligt at fjerne nerveben fra betydeligt friskere fisk, end det tidligere har været muligt.

– Det er en teknologi, der kan ændre markedet markant, da det kan hjælpe med at få friskere fisk på bordet hjemme ved forbrugerne. Det vil have stor indflydelse på både pris og kvalitet af specielt laks og hvidfisk på markedet, understreger Chris Bjerregaard.

Græsrods patentstrategi gavner alle

Pescatech minder på flere måder om en græsrodsvirksomhed. Patentsikring har egentlig aldrig været deres fokus. Men det bliver det alligevel, fordi store firmaer, ifølge Chris Bjerregaard, forsøger at holde andre ude via patentsystemet.

Pescatech har i de senere år oplevet, at deres udstedte patentrettigheder bliver udsat for indsigelser fra store aktører i markedet, som forsøger at ugyldiggøre rettighederne. Her er det vigtigt med det rette forsvar.  

– Nogen skal tage kampen op. Det gør vi. Derfor står vi fast på, at mindre firmaer også kan opfinde ny teknologi, uden at de store firmaer ”tramper idéen ned”, fortæller han.

– Her passer Kanved Patent Consulting godt til Pescatech. Vi har tidligere arbejdet med store patentfirmaer, hvor der teoretisk set kunne være mere erfaring og ekspertise at hente. Men det var ikke tilfældet. Det føltes mere som en malkemaskine, hvor der konstant opstod nye og ikke aftalte udgifter. Sådan er det ikke med Nicolai. Han er både mere erfaren, overholder aftalerne og kan forklare patentsystemet på en måde, som vi kan forstå, forklarer Chris Bjerregaard.

– Nicolai er klart den bedste, vi har arbejdet sammen med. Han har hjulpet med at tilføre nogle andre vinklinger og et mere aggressivt og præcist forsvar. Og så er han kommet med en helt ny energi. Vi har en mission om at belyse problemet omkring monopolisering ved at tage de patenter, vi har udviklet og senere frigive dem eller sælge dem for at skærpe konkurrencen. Det vil betyde, at alle bliver bedre. Her er Nicolai en god samarbejdspartner, for han forstår missionen og vores produkter, understreger Chris Bjerregaard.

Fra ansigtsløse store firmaer til et personligt touch

I de større firmaer oplevede Pescatech, at det var svært at opbygge en kontinuitet i samarbejdet. Deres sagsbehandlere skiftede hele tiden, så der var sjældent ordentligt styr på sagerne. Det betød, at der konstant gik tid med at forklare tingene på ny. Sådan er det ikke med Kanved Patent Consulting, fortæller direktøren i Pescatech.

– Nicolai er godt inde i tingene. ​​Han er mere sikker i sin sag og forstår patentsystemet til bunds. Det betyder, at begge parter sparer tid og penge, lyder det fra Chris Bjerregaard.

Samtidig har Pescatech oplevet vigtigheden af en velskrevet patentansøgning. Sagsbehandlingen og forsvar af en patentansøgning kan nemlig blive både dyr og besværlig, hvis der ikke er lagt de nødvendige kræfter i patentkrav og ansøgningstekst fra starten af.    

– I bund og grund er det vigtigste, at jeg har oplevet en høj grad af tillid i samspillet med Kanved. Succeserne er selvfølgelig svære at forudsige, men indtil videre har det været meget lettere. Nu kan jeg selv forstå, hvad der bliver sagt, og det er en stor forskel. Tidligere afleverede jeg vores materiale og fik noget tilbage fra patentfirmaet, som ikke gav mening. Man havde beskrevet en bil, og fik en beskrivelse af et æble tilbage. Det burde være enklere, og det kan Kanved. Han er mere erfaren, og han går direkte til kernen. Han skærer alt det unødvendige væk, både fra os og de andre. Han kender det taktiske spil og forstår at spille det godt, understreger Chris Bjerregaard, administrerende direktør og ejer af Pescatech.

Hvorfor har Pescatech valgt os?

Administrerende direktør og ejer af Pescatech, Chris Bjerregaard giver her fire grunde til, hvorfor Pescatech har valgt Kanved Patent Consulting som deres patentbureau.

  1. Har tillid til at Kanved får opgaverne i mål
  2. Kanved virkede ved første samtale mere erfaren og hands-on
  3. Direkte og klar i både skrift og tale
  4. Pålidelige i regninger og aftaler

Hvilke opgaver løser vi?

Kanved Patent Consulting arbejder for Pescatech med:

  • Rådgivning om patentstrategi
  • Indlevering og procedering af patentansøgninger
  • Indsigelser fra konkurrenter
  • Global håndtering af patentporteføljen
  • Alt administrativt arbejde med patentporteføljen

Fakta om Pescatech

Pescatech blev stiftet i 2008 i Esbjerg, da nøglepersoner fra fiskeindustrien gik sammen og dannede et hold af specialister. De er uafhængige rådgivere, og deres mange års erfaring giver dem stor viden om optimering af produktionsmetoder inden for processering af fisk.

Med konsulenter og specialister inden for mange forskellige niveauer og segmenter dækker Pescatech hele verden. De har viden lige fra modtagelse af friske fisk til afsendelse af det færdige produkt.

Som medlem af “Foreningen af rådgivende ingeniører, FRI” viser Pescatech den fornødne respekt for etiske regler omkring rådgivning inden for firmaets kompetenceområder.

Læs mere om Pescatech

Kontakt

Nicolai Kanved

European Patent Attorney

Del siden:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

Kontakt os

Bliv ringet op

Denne hjemmeside anvender cookies. Du accepterer dette ved at klikke OK eller gå videre.