Fertin Pharma

Forretningsfokuseret og proaktiv patentstrategi sikrer Fertin Pharma en stærkere markedsposition.

Fertin Pharmas proaktive, forretningsfokuserede og intelligente patentstrategi er en vigtig brik i virksomhedens arbejde med at udvikle og producere kosttilskud og farmaceutiske produkter, der understøtter en sundere livsstil.

Fertin Pharma er verdens største business-to-business fremstiller af nikotintyggegummi til det globale marked og producerer produkter for flere af de største medicinalproducenter i verden. I de senere år har Fertin Pharma spredt deres aktiviteter og for eksempel etableret samarbejde med en førende medicinalproducent om nye, innovative tabletter til det amerikanske marked, der blandt andet har afstedkommet udvidelse af produktionsfaciliteterne i Vejle med en helt ny fabrik.

– Et af de helt store gennembrud på IPR-området var udstedelse af to amerikanske patenter på en lovende ny teknologi under navnet Zapliq®, fortæller Head of IPR i Fertin Pharma A/S, Jesper Neergaard, der har samarbejdet med Kanved Patent Consulting og European Patent Attorney Nicolai Kanved om patentstrategien for den nye teknologi.

– Teknologien bygger på en helt ny måde at levere aktivstoffer i tabletter på og spås en stor fremtid i forhold til convenience og effektiv levering af aktivstoffer. Produktet fungerer ved at smelte meget hurtigt og effektivt efter oral administration samt stimulere mundvand, som resultat af en unik sammensætning af indholdsstoffer. Flere store forbrugerstudier understøtter forbrugernes præference for produktet, som er vigtigt i Fertin Pharmas fremtidige positionering som førende indenfor vores område, forklarer Jesper Neergaard.

"Nicolai Kanved har den nødvendige faglige indsigt, professionel erfaring og en stærk forretningsforståelse. Kombinationen giver ham et godt indblik i, hvordan vi bedst beskytter en teknologi som Zapliq® og sikrer os, at vi kan fastholde og styrke vores markedsposition i et internationalt og konkurrencepræget marked."

Jesper Neergaard, Head of IPR i Fertin Pharma A/S

Velovervejet patentstrategi sikrer bred beskyttelse

Patentstrategien på Zapliq® har konkret udmundet i samtidig indlevering af 9 patentansøgninger med afdækning af forskellige aspekter af teknologien. Patentansøgningerne blev i første omgang indleveret direkte i USA, som står for størstedelen af Fertin Pharmas marked. Efterfølgende blev der suppleret med nye erkendelser og fulgt op med internationale patentansøgninger, såkaldte PCT-ansøgninger, som nu efter cirka 30 måneder er videreført i det meste af verden.

– Strategien giver os mulighed for at sikre mest mulig kontrol med patenteringsprocessen, spredning af risikoen i forhold til at kunne opnå patent og mulighed for bredest mulig beskyttelse af produktet, mener patentchefen, der glæder sig over det tætte partnerskab, Fertin Pharma har med Kanved Patent Consulting om alle aspekter i patentarbejdet – lige fra udvikling af patentstrategier til indlevering og procedering af patentansøgninger i lande som Kina, USA, Japan, Indien, Brasilien, Australien og naturligvis Europa.

– Nicolai Kanved har den nødvendige faglige indsigt, professionel erfaring og en stærk forretningsforståelse. Kombinationen giver ham et godt indblik i, hvordan vi bedst beskytter en teknologi som Zapliq® og sikrer os, at vi kan fastholde og styrke vores markedsposition i et internationalt og konkurrencepræget marked, siger Jesper Neergaard og fastslår, at det strategiske arbejde med patenter er altafgørende for Fertin Pharmas succes på markedet for farmaceutiske produkter.

– Det er business to business kunder, der markedsfører vores produkter, og de er kun interesseret, hvis vi har patentbeskyttelse. For de vil naturligvis være sikre på, at andre ikke blot kan kopiere produktet og sælge det, forklarer Jesper Neergaard, der glæder sig over de resultater, samarbejdet med Kanved Patent Consulting giver den verdensførende virksomhed inden for kosttilskud og farmaceutiske produkter.

– Nicolai er dygtig til at få de mange ansøgninger inden for samme felt, f.eks. Zapliq, til at spille sammen og til at eksekvere. Han har et godt overblik over alle vores sager og sørger for, at vi får patenterne udstedt, understreger Jesper Neergaard.

Hvorfor har Fertin Pharma valgt os?

Head of IPR Jesper Neergaard giver dig her et overblik over, hvorfor han og Fertin Pharma A/S har et strategisk og langvarigt samarbejde med Kanved Patent Consulting.

  1. Nicolai har god teknologiforståelse og et kommercielt sigte
  2. Erfaring med brede udstedte patenter i USA og Europa
  3. Han er god til at finde vej i patentlandskabet og til at eksekvere
  4. Vi har en agil og fleksibel samarbejdspartner
  5. Nicolai har overblik over alle vores sager
  6. Han følger udviklingen af patenttekniske regler tæt

Hvilke opgaver løser vi?

Kanved Patent Consulting arbejder for Fertin Pharma med:

  • Rådgivning om patentstrategier
  • Gennemførelse af freedom to operate analyser
  • Fyldestgørende beskrivelse af opfindelser i hele deres bredde
  • Indlevering og procedering af patentansøgninger
  • Patent- og konkurrentovervågning i internationale databaser
  • Patentkrænkelser, ugyldighedssager og patentindsigelsessager

Fakta om Fertin Pharma A/S

Fertin Pharma A/S hjælper førende globale brands med at skabe farmaceutiske og nutraceutiske produkter til at understøtte en sundere livsstil. De udvikler og fremstiller innovative orale og intra-orale leveringssystemer, der forbedrer effektiviteten af aktive og funktionelle ingredienser – uden at gå på kompromis med smagsmaskering, tekstur og forbrugeroplevelse.

Med flere end 800 ansatte på tværs af deres researchcentre, udviklingscentre og produktionsfaciliteter i Canada, Danmark og Indien producerer de cirka 3 milliarder enheder om året, der bruges af forbrugere over hele verden.

Fertin Pharma A/S blev købt af EQT Mid Market i januar 2017. Stiftelsesfamilien, Bagger-Sørensen, har bevaret 30 % af aktierne i selskabet.

Læs mere om Fertin Pharma og Zapliq.

Kontakt

Nicolai Kanved

European Patent Attorney

Del siden:

Facebook
Twitter
LinkedIn

Kontakt os

Bliv ringet op

Denne hjemmeside anvender cookies. Du accepterer dette ved at klikke OK eller gå videre.